Død eller levende?

Hvorfor skriver jeg? Hvorfor bruger jeg al den tid på at prøve at formulere nogle sætninger på et stykke papir? Hvorfor vælger jeg et sådant liv? 

Svaret er, at det er det eneste sted, jeg for alvor føler mig i live. Alle andre steder føler jeg mig døende.

Det lyder lidt ekstremt, det ved jeg, men det er den grundfølelse, der er til stede inden i mig. I stort set alle livets sammenhænge føler jeg mig mere død end levende, men når jeg skriver, liver mit indre væsen op. Da føler jeg, at jeg er den, jeg skal være. 

Det er den eneste konstant, der rigtig har været i mit liv nogensinde. Denne gnist, der opstår som det mest naturlige i verden, hver gang jeg sætter pennespidsen mod papiret. Jeg ved, at jeg lever i det øjeblik. Ved at jeg ikke bare forsøger at overleve så godt som muligt, men at jeg rent faktisk lever lige dér. Så længe pennespidsen kradser i papirets fibre, er jeg i live og udfylder min rolle i fødekæden. 

Samspil

Når jeg lægger pennen fra mig, begynder jeg at dø langsomt. Livet handler pludselig om overlevelse, praktik, regninger. Om alt det der skaber forudsætningen for at kunne skrive. Det er mindst lige så vigtigt, og jeg anerkender det fuldt ud. Det giver mig blot ikke samme følelse af at leve. 

Forstå mig ret, livet rummer fantastiske stunder, som jeg elsker hvert sekund af. Selv de hårde stunder. De er med til at give mig grundlaget for at skrive. Uden dem ville jeg ikke have noget at skrive om. Jeg omfavner dem med glæde og taknemmelighed og bruger dem som afsæt til at få skrevet det, som jeg skal skrive. De kommer bare aldrig til at rumme samme følelse af at være levende.

At føle sig døende og levende er to sider af samme sag, og de har et indbyrdes samspil. Derfor har det også altid været vigtigt for mig at dykke ned i livet på så mange forskellige måder som muligt. At lære det at kende. Forstå dets dybder, muligheder og begrænsninger og finde min egen vej i det. Jeg har prøvet mange ting i mit liv som følge af den tankegang.

Livets konstant

Ikke desto mindre vender jeg altid tilbage til det at skrive, og det fortæller mig noget om livets konstant. Det sted hvor jeg føler mig levende lige meget hvad. Jeg tror, at vi alle skal finde livets konstant og forædle den til så højt et niveau som muligt. For mig er det at skrive. 

Livets konstant kan efter min bedste overbevisning kun være én ting. Den kan have flere relaterede ting knyttet til sig, men i sidste ende kan de allesammen koges ned til én ting. Den skal vi finde og formulere, og så skal vi bygge vores liv op omkring den.

Alle disse aktiviteter skal understøtte vores konstant og sikre, at den bliver bragt i spil. Gør de det, vil vores indre konstant smitte positivt af på dem. De vil blive en del af det at føle sig levende, og tilsammen vil det skabe en altafgørende synergi. Livets praktik bliver på den måde knyttet til vores konstant, der nu har mulighed for at vokse og nå et endnu højere niveau.

Men hvis vores overlevelsesaktiviteter ikke understøtter vores konstant, vil de få os til at føle os døende. Muligvis en langsom død, og muligvis en død på første klasse med alt betalt; men ikke desto mindre en følelse af død.

Jeg har mødt mennesker, som har alt og burde være lykkelige, men de har det forfærdeligt indeni og forstår ikke hvorfor. Jeg har også mødt mennesker, der nærmest intet har, men som er klar over livets konstant og dyrker den. De føler sig levende.

Mod 

Det kræver mod at finde sin konstant her i livet, men det kræver endnu større mod at gøre den til ankerpunkt for sin virkelighed. Der er en meget høj grad af selvovervindelse knyttet til den proces, for livets praktik kommer hele tiden på banen og udfordrer vores konstant. Vores opgave er da at holde fast i følelsen af at være levende — og ikke give efter for fristelsen til at være døende. 

Det er så nemt bare at gøre det, der får livet til at tikke rundt, og lade det blive ved det. Men nøglen til livet er at være modig og kompromisløs nok til at lade vores personlige konstant komme til udtryk på den ene eller anden måde. 

Min erfaring er, at alt andet i livet da retter ind efter det helt automatisk. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *